Vi har på tætteste hold oplevet gode danske små og mellemstore virksomheder dreje nøglen om på grund af pres udefra. Selvfølgelig har det danske arbejdsmarked været presset i krisen, og globaliseringen betyder, at vi må vinke farvel til nogle virksomheder og jobfunktioner.
Det ville være skønt, hvis der ikke midt i valgkampens hede fra især venstrefløjen gik almindelige fagforeningskamp i den. Når venstrefløjen i valgkampen påstår, at blandt andre Venstre og Dansk Folkeparti går ind for social dumping med deres tidligere forslag om at begrænse konfliktretten mod virksomheder, der allerede er omfattet af en kollektiv overenskomst, fordrejer de sandheden og flytter fokus fra det egentlige: At udenlandsk arbejdskraft presser vores arbejdsmarked.
At påstå, at en ligestilling af forskellige kollektive overenskomster i form af en regulering af konfliktretten vil fremme social dumping, har ikke hold i virkeligheden. Hvorfor tager vi ikke i fællesskab fat om det virkelige problem?
For det første, så er stort set alle virksomheder, hvis ikke alle, der kommer til Danmark og snyder med dansk lovgivning, ikke omfattet af en kollektiv overenskomst. Dermed vil der fortsat være ret til at konflikte disse virksomheder, hvis Venstre og Dansk Folkepartis forslag realiseres.
For det andet, så har LO-fagbevægelsen haft fuld konfliktret gennem mere end 100 år, og alligevel peger Socialdemokratiet på, at en af de store udfordringer i EU er social dumping. Retten til konflikt har altså ikke kunnet stoppe urimelighederne omkring social dumping. Det skal mere til, og det er det problem, politikere skal hjælpe os alle med at løse.
Vi må bede vores politikere kæmpe for, at de rammebetingelser, der skal sikre de gode danske arbejdspladser, både er et værn mod social dumping og et værn for foreningsfriheden. Det skal være endnu lettere for Arbejdstilsynet og Skat at få fat i de virksomheder, der snyder uden om danske moms og skatteregler. Det duer ikke, at den indsats ikke har højeste prioritet. 10.000 kr. i bøde for ikke at være i RUT registret og 25.000 for at undlade at betale skat og moms er for mig åbenlyse eksempler på, at der kunne strammes op flere steder.
Lad os skabe en reel debat om, hvordan vi kan bekæmpe social dumping. Vi vil gerne deltage i den kamp, og vi synes, de tiltag, som eksempelvis Frank Jensen har i støbeskeen i København, er spændende. Men der er langt igen og lad os have fokus på bolden. Alt andet er blot en interessevaretagelse for LO-fagbevægelsen – og ikke en bevarelse af gode arbejdspladser.