Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

”For mig er frihed en værdi, der står over alt andet” 

Karsten Høgild har den 1. marts 2023 været direktør for KA i 25 år. Hvilken sejr har været vigtigst for KA, og hvad har været den største skuffelse? Hvad er KAs rolle i dag og på sigt? Hvordan er det at være ”ansigtet” på en organisation, som en del hader – og hvordan var det nu lige, mødet med Mette Frederiksen gik?  

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

"Jeg gjorde mig klart fra første dag i jobbet, at det her er ikke en popularitetskonkurrence, og derfor har det heller aldrig været vigtigt for mig, om jeg er populær. Det, der er vigtigt, er, om jeg kan trænge igennem, skabe en dialog og kæmpe for sagen på en ordentlig, troværdig og respektfuld måde,” siger Karsten Høgild, der den 1. marts kan fejre 25 års jubilæum som KA-direktør. Foto: Jesper Voldgaard

1998.

Året, hvor Poul Nyrup Rasmussen med det yderste af neglene genvandt regeringsmagten, og fodboldlandsholdet brillierede ved VM i Frankrig.

Året, hvor Danmark var ramt af storkonflikt, og folk, der aldrig tidligere havde bagt en bolle, hamstrede gær i et omfang, så de kunne slå sig ned som bagere de efterfølgende 200 år.  

1998 var også året, hvor Karsten Høgild satte sig i KAs direktørstol. Den 1. marts er det 25 år siden, og den milepæl er den helt rette anledning til at lade Karsten Høgild se tilbage og kigge fremad. 

Men først skal vi lige høre, hvordan man bevarer gejsten, når man har haft samme job i 25 år. 

”Selv om vi i KA og KA Pleje har opnået mange resultater, så er der stadig meget at kæmpe for. Det giver mig gejst. Det giver mig også gejst at besøge vores supergode og dygtige medlemsvirksomheder. Jeg bliver benovet over, hvad de kan, og over den forskel, de gør. Jeg er stolt over, at vi som arbejdsgiverforening har fået lov til at repræsentere dem,” siger Karsten Høgild, der den 12. januar rundede 60 år. 

En del af direktørjobbet handler om at være KAs ansigt udadtil.     

”For mig har det altid handlet om sagen og ikke om min person. Jeg har aldrig været begejstret for fokus på min person, men for efterhånden en del år siden besluttede vi, at det er vigtigt, at der er et ’ansigt’ på en organisation som KA, og mit job gør det naturligt, at det er mig.”   

Skydeskive
Der er en del, som har stærke holdninger til KA, og der lægges ikke altid fingre imellem, når de argeste modstandere sætter sig til tasterne på de sociale medier. 

”Sådan er det. Nogle gange – når jeg ser, hvad folk skriver om KA – tænker jeg, at det mest af alt fortæller noget om afsenderen. Jeg har ikke noget problem med at stille mig i front for at tage tæskene. Det er da ubehageligt, når man bliver hængt ud i medierne, og når man oplever, at der bliver talt usandt om, hvem vi er, og hvad vi vil. Det er også ubehageligt, når politikere og organisationer ikke vil mødes med os, fordi vi er KA, og når folk går fra møder, fordi de ikke ville sidde i samme lokale. Der er heldigvis sket en positiv udvikling gennem årene, så i dag vil langt de fleste politikere og organisationer godt mødes med os. Det kan nogle gange være svært at trænge igennem med budskabet om, at vi gør tingene godt og ordentligt, men bare på en anderledes måde,” siger han og fortsætter:  

”Vi har en vigtig sag at kæmpe for, og så må man bide tænderne sammen. Hvis vi bare lægger os ned, har vi tabt. Jeg gjorde mig klart fra første dag i jobbet, at det her er ikke en popularitetskonkurrence, og derfor har det heller aldrig været vigtigt for mig, om jeg er populær. Det, der er vigtigt, er, om jeg kan trænge igennem, skabe en dialog og kæmpe for sagen på en ordentlig, troværdig og respektfuld måde. Jeg må bare sige, at al den modstand, vi har oplevet gennem tiden, har gjort os stærkere.” 

”Hvis jeg skal vælge én sejr, må det blive Arbejdsrettens blåstempling af KAs overenskomst tilbage i 2003.”
Karsten Høgild, KA-direktør

Karsten Høgild har et bud på, hvorfor KA i visse kredse er en torn i øjet.   

”Jeg tror, at man skal huske på, at det etablerede system har siddet tungt på magten og i vid udstrækning fået lov til at diktere, hvad der skal ske på området. Det etablerede system og dets position bliver udfordret, når der kommer nye spillere på banen, og det kan være svært at acceptere. Derfor tror jeg, at vi vækker stærke følelser hos nogle.”  

Karsten Høgild peger på overenskomstsamarbejdet mellem KA Pleje og FOA som noget, der har åbnet mange døre. 

”Vi har i snart 20 år haft et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med FOA, og det har rykket ved opfattelsen af os hos nogle ud fra tanken om, at når FOA kan samarbejde med os, så er vi nok alligevel ikke helt så slemme.”  

Arbejdsrettens blåstempling
KA har opnået mange sejre og resultater i Karsten Høgilds “regeringstid”.  

”Hvis jeg skal vælge én sejr, må det blive Arbejdsrettens blåstempling af KAs overenskomst tilbage i 2003. Der konkluderede Retten, at vores overenskomst er gældende og indeholder alt det, der er sædvanligt for en kollektiv overenskomst på det danske arbejdsmarked,” siger han og fortsætter: 

”Den dom fik kolossal betydning for os, fordi den var ligesom det etablerede systems accept af os og det, vi laver. Den var med til at understrege, at vi er en troværdig arbejdsgiverforening, der laver ordentlige overenskomster. Dommen fjernede det argument, som modstanderne tit har skudt os i skoene, nemlig at vores overenskomst var udtryk for social dumping, og at vi bare var ude på at ødelægge arbejdsmarkedet. Dommen har gjort det sværere for det etablerede system at holde os ude,” siger han. 

For en håndfuld år siden skrev politikerne KAs overenskomst ind i Taxiloven, og senest er den også skrevet ind i Godsloven. På landbrugsområdet anses overenskomsten også som gældende, så skridt for skridt udbredes accepten. 

”Jeg er fuldstændig sikker på, at havde vi ikke fået den dom i 2003, så havde politikerne ikke skrevet overenskomsten ind i Taxiloven eller Godsloven. Det var banebrydende, og det har haft enorm betydning for os at blive skrevet ind i lovgivningen.”   

Kolde fødder
Der har naturligvis også været skuffelser i løbet af de 25 år. Den største handler om konfliktretten. KA kæmper for, at konfliktretten skal begrænses, så det ikke længere bliver muligt for et fagforbund som 3F at konflikte KA-medlemmer.  

”Det er en kæmpe skuffelse, at det endnu ikke er lykkedes at begrænse konfliktretten. Vi ønsker ikke at ødelægge DA/FH-systemet – vi synes bare, at vi skal have lov til at leve side om side i gensidig respekt, så vi får skabt den mangfoldighed på arbejdsmarkedet, der sikrer en valgfrihed. Jeg tror, at større valgfrihed er helt afgørende i forhold til at sikre opbakning til den danske model i fremtiden,” siger Karsten Høgild. 

Den bedste løsning ville være en form for aftale med Fagbevægelsens Hovedorganisation om at respektere hinandens tilstedeværelse. Men fred i Mellemøsten er formentlig et mere sandsynligt scenarie end en aftale mellem FH og KA.    

”FH vil desværre ikke være med, så tilbage er der kun den løsning, hvor det er politikerne, der regulerer konfliktretten. Det bør ske på en måde, så vi sikrer rimelighed og fairness. Det har været tæt på i flere omgange, men så har politikerne desværre fået kolde fødder.” 

I kølvandet på Vejlegård-sagen for ti år siden foreslog flere borgerlige partier at begrænse konfliktretten, men da der skulle sættes handling bag de gode intentioner, manglede politikerne det afgørende mod.     

Karsten Høgild er ikke i tvivl om, at konfliktretten bliver begrænset. Og det kommer til at ske indenfor overskuelig fremtid. 

”Jeg tror, at der kommer til at ske noget på området i løbet af de næste ti år, og det er der to årsager til,” siger han og uddyber:  

”For det første har en stor del af befolkningen svært ved at forstå og acceptere, at det her i 2023 er lovligt at tryne alle andre, bare fordi man er størst. For det andet ser vi, hvordan mange fravælger de traditionelle fagforbund. Hvis vi skal sikre den danske model – og det skal vi – er man nødt til at tælle alle gode kræfter med i regnestykket. Hvis det traditionelle system ikke erkender det, kommer politikerne til at gøre noget.”      

”Vi har langt større betydning – både på arbejdsmarkedet og politisk. Vi gør helt klart en større forskel i dag end for 25 år siden, og i KA er der langt flere faglige kompetencer i dag.”
Karsten Høgild, KA-direktør

Karsten Høgild har ikke brug for betænkningstid, når det handler om at formulere KAs vigtigste rolle.  

”Der er to ting. Den første er kampen for det frie valg. Der er ikke andre til at kæmpe den kamp i Danmark – vi er bannerførere i den kamp. Vi har stået i den kamp, siden vi blev stiftet. For det andet er det vores rolle – på baggrund af vores særlige værdigrundlag – at inspirere vores medlemmer til godt lederskab. Der har vi noget unikt at byde på.”  

KA står et stærkere sted i dag end for 25 år siden. 

”Vi har langt større betydning – både på arbejdsmarkedet og politisk. Vi gør helt klart en større forskel i dag end for 25 år siden, og i KA er der langt flere faglige kompetencer i dag. Vi er bestemt mere tydelige og synlige i forhold til, hvem vi er, og hvad vi vil,” siger Karsten Høgild. 

Brænder for kampen
Lad os skrue tiden tilbage til 1998, hvor Karsten Høgild blev ansat som KA-direktør. Han blev opfordret til at søge jobbet af et daværende KA-bestyrelsesmedlem, som han tidligere havde været ansat hos.  

”Jeg havde et ret godt kendskab til KA og vidste, hvad organisationen stod for. Kombinationen af det faglige og politiske med udgangspunkt i en værdibåret organisation tiltalte mig meget,” siger han. 

Karsten Høgild kom fra et job hos Krifa, som dengang havde overenskomst med KA. Skiftet fra lønmodtagerside til arbejdsgiverside husker han ikke som svært. 

”Der var nogen, der syntes, at jeg skiftede ham ret hurtigt,” siger Karsten Høgild og smiler. 

”Jeg har altid været meget borgerligt orienteret, så virksomhedernes ve og vel har altid ligget mig meget på sinde. Kampen for retten til frit valg på arbejdsmarkedet har fyldt meget for mig, siden jeg som ung begyndte at interessere mig for politik. Dét at man ikke selv kunne vælge, hvilken organisation man ville være medlem af, tændte mig, og jeg har altid godt kunne li’ at blive udfordret af at have en sag at kæmpe for,” siger han og uddyber:  

”For mig er frihed en værdi, der står over alt andet. Hvad hjælper det at have mange penge, at være klog og en flot karriere, hvis du ikke har din frihed. Så har alt det andet ikke værdi.” 

Afgørende beslutninger
Da Karsten Høgild satte sig i direktørstolen, var der nok at tage stilling til. 

”Jeg mødte en organisation med et klart værdigrundlag og mange dygtige medlemmer, der var optaget af at drive virksomhed på en god og ordentlig måde. Jeg mødte også en organisation, der var udfordret. KA havde svært ved at fastholde sine medlemmer. Der var en tendens til, at når virksomhederne blev større, meldte de sig ud. Så det stod klart, at hvis KA skulle vokse, skulle vi i større omfang kunne fastholde de store virksomheder,” siger han. 

På medarbejdersiden var KA godt kørende, men der var også brug for ændringer, hvis ambitionen om at løfte KA og fastholde de store medlemmer skulle lykkedes.   

”Medarbejderne brændte for KAs sag, men hvis vi skulle rykke og videreudvikle organisationen, var vi nødt til at løfte det faglige niveau og hente nye kompetencer ind. Rent økonomisk var KA også udfordret – de seneste to år før jeg tiltrådte, havde man haft betydelige underskud,” siger Karsten Høgild. 

KA skulle også gøre op med sig selv, hvilken rolle man ville spille i fremtiden – og på baggrund af det skulle man udstikke en retning for fremtiden. 

”Vi skulle – sat lidt på spidsen – gøre op med os selv, om KA skulle være en professionel arbejdsgiverforening eller en form for kirkelig organisation. Alle var klar over, at vi var nødt til at træffe et valg. Vi holdt fast i værdierne som inspiration for det at være arbejdsgiverforening,” siger Karsten Høgild og tilføjer: 

”Vi besluttede helt overordnet, at KA skulle være en professionel arbejdsgiverforening, der arbejdede for at fremme dialog frem for konflikt, kæmpede for fri organisationsret, og så skulle KA være politisk talerør for sine medlemmer. Det, vi besluttede dengang, gælder stadig,” siger han. 

En del af den danske model
En anden central beslutning i Karsten Høgilds første tid var, at KA skulle gå helhjertet ind for den danske arbejdsmarkedsmodel. Selv om man allerede var tilhænger af, at arbejdsmarkedets parter forhandlede løn- og ansættelsesvilkår, stod man på sidelinjen.  

”KA og Krifa sad lidt i sin egen enklave med sin egen model. Hvis vi skulle vokse og have indflydelse indenfor systemet, skulle vi fuldt og helt være en del af den danske model. Det er svært for et system at anerkende nogen, der står udenfor. Det var en meget vigtig beslutning. Det betød blandt andet, at vi begyndte at benytte Arbejdsretten. Det var nyt,” siger han.       

Modstandere hævder hårdnakket, at KA ikke er en del af den danske model. Det synspunkt har Karsten Høgild mødt igen og igen.  

”Den danske model siger ikke, at det er bestemte private foreninger, der har ret til at bestemme. Den siger derimod, at det er op til arbejdsgivere og lønmodtagere at aftale løn- og ansættelsesvilkår.” 

Karsten Høgild understreger, at det er et kæmpe problem, når fagbevægelsen sætter direkte lighedstegn mellem FH-forbundene og den danske model. Det betyder nemlig, at når FH-forbundene mister medlemmer, så svækkes modellen tilsvarende. 

”Hvis den udvikling, vi har set i efterhånden mange år, fortsætter, kommer vi til et punkt, hvor der er så svag folkelig opbakning til FH-forbundene, at den danske model mister sin legitimitet. Sker det, overtager Folketinget og EU for alvor tøjlerne på arbejdsmarkedet, og det skal vi gøre alt for at undgå,” siger han og uddyber: 

”Fagbevægelsen er simpelthen nødt til at erkende, at hvis den danske model skal overleve, så er der brug for at involvere alle gode kræfter i arbejdet med at fremtidssikre den. I dag har mange fra fagbevægelsen desværre travlt med at udskamme organisationer, der godt nok er tilhængere af den danske model, men som har en anden tilgang til tingene. Det er organisationer, som vokser og vokser, og som i dag tæller hundredtusindvis af medlemmer.” 

Smidt ud af Mette Frederiksen
Noget af det mest mærkværdige, Karsten Høgild har oplevet i sin KA-tid, er et møde med Mette Frederiksen. På det tidspunkt var hun beskæftigelsesminister, og Karsten Høgild og KA-formand Svend Erik Bøytler Rahbek var inviteret til møde i ministeriet i København. 

”Det er egentlig noget af en tilsnigelse at kalde det, vi oplevede, for et møde – for vi blev stort set kylet ud med det samme, og ministeren gjorde intet for at skjule sin foragt for KA og os. Det var en besynderlig oplevelse,” siger han. 

Heldigvis har Karsten Høgild tit oplevet, at netop det personlige møde rykker noget positivt og punkterer nogle fordomme. 

”I langt de fleste tilfælde oplever jeg, at når folk møder os og får kendskab til det, vi gør og står for, så får de respekt for os. Der opstår en form for gensidig respekt på trods af vidt forskellige synspunkter. Det er meget positivt at opleve.”    

Nu skal al spaltepladsen ikke bruges på at kigge i bakspejlet. Vi skal også se fremad.  

”Jeg tror, at vi kommer til at flytte os noget de kommende ti år. Vi kommer til at flytte os fra at være en organisation, hvor det hovedsageligt handler om overenskomst og ansættelsesforhold til også at handle om at rådgive og inspirere vores medlemmer til at påtage sig et samfundsansvar. Det at tage samfundsansvar kommer til at fylde langt mere i fremtiden, og det kan være svært for mange små virksomheder at navigere i, og der tror jeg, vi får en stor rolle i at rådgive og facilitere,” siger Karsten Høgild.       

De seneste år har KA oplevet medlemsfremgang, og det forventer Karsten Høgild vil fortsætte. I dag har KA cirka 1350 medlemmer og en lønsum på knap 4,5 mia. kroner. 

”Mit bedste bud er, at vi vokser stille og roligt, og at vi om ti år har passeret 2000 medlemmer. Jeg tror også, at mange af vores eksisterende medlemmer bliver større, så vores samlede lønsum kommer formentlig til at ligge et sted mellem otte og ti mia. kroner.”  

Der er altid en risiko for, at nærheden til medlemmerne går tabt, når man som organisationen vokser.  

”Når man vokser, er der en risiko for, at fokus flytter fra medlemmerne til organisationen selv. Vi skal være knivskarpe i forhold til at sikre, at medlemmerne fortsat skal være omdrejningspunktet – vi skal fastholde nærheden og den gode relation til medlemmerne. Når jeg ser, hvor høj tilfredsheden er i medlemsundersøgelserne, er jeg overbevist om, at vi formår at holde fokus på medlemmerne, selv om vi vokser,” siger han.   

Del denne artikel: