Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Hvordan er det nu lige med udbetaling af ferietillæg?

Vi nærmer os så småt sommerferien, og det betyder for mange, at ferietillægget skal udbetales. Det kan gøres på to måder.

Af: Steen Elkjær

De arbejdsgivere, der har valgt to faste udbetalingsterminer, skal med lønnen for maj udbetale ferietillægget for perioden fra den 1. september til den 31. maj. Foto: Colourbox

De medarbejdere, der modtager løn under ferie, har ret til ferietillæg. I overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus er ferietillægget forhøjet til 1,5 %.

Udbetaling af ferietillægget kan ske på to måder:

Den ene måde er ved at udbetale ferietillægget samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.

Den anden måde er ved at udbetale ferietillægget for perioden fra den 1. september til den 31. maj sammen med lønnen for maj, mens ferietillægget for den resterende del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august.

De arbejdsgivere, der har valgt de to faste udbetalingsterminer, skal med lønnen for maj udbetale ferietillægget for perioden fra den 1. september til den 31. maj.

De arbejdsgivere, der løbende udbetaler ferietillæg i forbindelse med afholdelse af ferie, skal blot fortsætte hermed.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at tage fat i juridisk afdeling.

Del denne artikel: