Tidligere på foråret indgik SVM-regeringen og et bredt flertal i Folketinget en ny aftale om folkeskolen, som blandt andet betyder, at elever i udskolingen får mulighed for at komme i såkaldt juniormesterlære. Det betyder blandt andet, at eleverne kan være i praktik i en virksomhed en-to dage om ugen. Formålet er at sikre større valgfrihed til udskolingselever og at færre elever hægtes af i folkeskolens sidste år.
I Arbejdsgiverforeningen KA repræsenterer vi mere end 1.400 små- og mellemstore virksomheder og vi glæder os over den nye politiske aftale, da den sammen med andre tiltag på sigt forhåbentligt kan være med til at sikre flere faglærte og øge arbejdsudbuddet og derved være med til at imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Det er et langt sejt træk og derfor er det sund fornuft at sætte ind allerede i grundskolen.
I Hjørring Kommune har man allerede gjort sig de første positive erfaringer med noget lignende i form af den såkaldte ”unge-garanti”, hvor elever i udskolingen har mulighed for en længerevarende praktik.
“Vi ser den nye aftale om flere praksisrettede muligheder i folkeskolens ældste klasser som en oplagt mulighed for at øge respekten, anerkendelsen og forståelsen for praktiske fag i al almindelighed og de mange forskellige erhvervsuddannelser i særdeleshed.”
Christian Borrisholt Steen, politisk konsulent, KA
Desværre lægges der i den nye politiske aftale op til, at elever der tager imod det nye mere praksisrettede forløb, skal op til en særskilt afgangsprøve, som udelukkende giver adgang til erhvervsuddannelser og dermed afskærer eleverne fra at vælge det almene gymnasium efter folkeskolen. Det mener vi er et forkert og unødvendigt bespænd at sætte ind i en ellers fornuftig aftale. Der er ingen grund til på forhånd at lukke døre for de unge mennesker, som hindrer dem i at finde deres egen vej igennem uddannelsessystemet.
Vi ser den nye aftale om flere praksisrettede muligheder i folkeskolens ældste klasser som en oplagt mulighed for at øge respekten, anerkendelsen og forståelsen for praktiske fag i al almindelighed og de mange forskellige erhvervsuddannelser i særdeleshed. Men det kræver, at tiltaget gribes rigtigt an. At opstille et modsætningsforhold mellem en mere praksisrettet folkeskole og muligheden for senere at gå i gymnasiet, er det første benspænd, som bør fjernes. Dernæst har vi bemærket, at flere aktører i debatten har italesat juniormesterlæren som et tilbud til ”særligt skoletrætte elever”. Det mener vi også er en uheldig måde at italesætte det nye tiltag på, da det let får en klang af A og B-hold i folkeskolen.
Salmedigteren og samfundsreformatoren Grundtvig skrev engang, at vi må kunne gribe, før vi kan begribe. Der ligger for os en stor sandhed i de ord. Det er ikke nok at vide, man må også kunne noget, vide, hvordan man gør. Denne forskel får man for alvor blik for, hvis man løfter blikket fra skolebøgerne for en stund, og bevæger sig ud i arbejdslivet. Vi bør derfor afholde os fra at opstille falske modsætningsforhold mellem det boglige og det praktiske – begge dele er vigtige for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked og for at kunne blive en aktiv del af et kollegialt arbejdsfællesskab.
I Arbejdsgiverforeningen KA er vi overbeviste om, at den nye juniormesterlære kan være med til at lette overgangen fra skolen til arbejdslivet og samtidig være med til at øge forståelsen og respekten for de mange danskere, som hver eneste dag – med en erhvervsuddannelse i bagagen – udfører vigtigt og meningsfuldt arbejde, både i det private og i det offentlige.
Juniormesterlæren kan dermed – forhåbentligt – være med til at inspirere flere unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse og derved på sigt også være med til at øge udbuddet af kvalificeret og faglært arbejdskraft i Danmark.
Det vil være til gavn for os alle sammen i al almindelighed og for de små- og mellemstore virksomheder i særdeleshed.
Du kan læse KAs politiske udspil “Flere fritidsjob – færre regler” her.