Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Medarbejdere kan – men skal ikke – sidde i bestyrelsen for selskaber med mere end 35 ansatte

Selskaber med mere end 35 ansatte skal give plads til medarbejdere i bestyrelsen. Der gælder dog nogle regler, som er vigtige at kende til, forklarer advokat Steen Elkjær.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Colourbox

Torsdag har man i Radioavisen kunne høre nyheden om, at et fåtal af de danske selskaber med mere end 35 ansatte har medarbejdere repræsenteret i bestyrelsen.

Har medarbejdere krav på at sidde i virksomhedens bestyrelse?

“Ja og nej. To betingelser skal være opfyldt: Virksomheden skal være et selskab, og der skal være mindst 35 medarbejdere ansat i virksomheden. Hvis de betingelser er opfyldt, har medarbejdere mulighed for at sidde i virksomhedens bestyrelse. Men de skal ikke,” svarer Steen Elkjær.

Har virksomheden pligt til at orientere om muligheden og opfordre medarbejdere til at stille op?

“Nej. Medarbejdere har pligt til selv at undersøge sine rettigheder. Men der er ikke noget til hindring for, at virksomheden selv orienterer om det.”

Hvilket ansvar har medarbejdere, der sidder i virksomhedens bestyrelse?

“Det samme ansvar som andre bestyrelsesmedlemmer. Man har eksempelvis det overordnede ansvar for, at der er penge i virksomheden. Hvis man eksempelvis kan se, at den største kunde krakker, og at det vil have stor betydning for driften, så skal man drage omsorg for, at der sker ændringer. Det er det allervigtigste. Bestyrelsen er en kontrolfunktion i forhold til direktion.”

Har de tavshedspligt?

“Ja, det har de. Det er oplagt, at ingen bestyrelsesmedlemmer i udgangspunktet kan tale frit om bestyrelsesarbejdet.”

Del denne artikel: