Beskæftigelsesordfører Jens Joels (S) indlæg i Jyllands-Posten forleden kalder af flere grunde på et svar.

For det første mener Jens Joel, at det er komisk, når vi i KA forsvarer den danske arbejdsmarkedsmodel. Jeg forstår ikke komikken. Vi har overenskomst med Det Faglige Hus, og vores søsterorganisation KA Pleje har overenskomst med FOA, så vi opfylder i den grad det, Jens Joel i sit indlæg betegner som kernen i den danske model, nemlig at tegne, udvikle og håndhæve overenskomster.

Klinger hult
For det andet klinger det hult, når Jens Joel på én og samme tid fastslår, at regeringens lønløft ikke er et angreb på den danske model, men samtidig understreger, at man ikke kommer til at gentage lønløftet.

Hvis det ikke er et angreb på modellen, hvorfor har man så travlt med at forsikre, at man ikke gør det igen?

Hvorfor er det lige, at vi skal tro Jens Joel og regeringens forsikringer, når man nu lige har gjort det modsatte af, hvad man hidtil har sagt?

Regeringens lønløft betyder, at katten er sluppet ud af sækken, så hvad er det lige, der skal afholde statsministeren eller andre politikere fra at love mere i løn til bestemte faggrupper i en kommende valgkamp, når de kæmper for at skrabe de sidste mandater i hus?

Jens Joel forsvarer lønløftet med, at vi står i en ekstraordinær situation, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere. Det er da ikke en nyhed, at det er svært at skaffe hænder, så jeg har svært ved at se, hvori det ekstraordinære består.

Jens Joel kan være helt sikker på, at vi i de kommende år kommer til at se en endnu større mangel på medarbejdere indenfor forskellige brancher, så han og de øvrige politikere får travlt med at udstede lønløfter, hvis der skal være bare en smule rød tråd i regeringens ageren på området.

Misbrug af trepart
For det tredje er lønløftet et uskønt eksempel på, hvordan trepartsforhandlinger kan misbruges som politisk værktøj til at fremme egne snævre politiske dagsordener. Det er i modstrid med den oprindelige tanke med trepartsforhandlinger, hvor det jo handler om at løse udfordringer på tværs af arbejdsmarkedet.

Jeg er ikke ene om at være bekymret over politikernes misbrug af trepartsforhandlingerne. Forleden udgav Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) en optaktsrapport til de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Rapporten konkluderer, at trepartsforhandlingerne allerede har skævdelt lønnen til nogle grupper: ”Treparten kan således få længerevarende modelforandrende perspektiver. Det er sandsynligt, at politisering vil fortsætte, blandt andet i form af øget organisering mod Christiansborg”.

En så klar udmelding fra FAOS bør få alarmklokkerne til at ringe på regeringskontorerne og hos de parter, der deltager i trepartsforhandlingerne.