Formålet er at få en indikation om forhold på arbejdspladsen, som har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder både fysisk og psykisk. Der er ikke faste regler eller metoder for, hvordan det skal gøres. Det vigtige er, at det bliver gjort, og at der bagefter bliver lavet en plan for, hvad der skal gøres for ændre på ting, hvornår det skal være gjort, og hvem der har ansvaret. Planen skal være tilgængelig for alle berørte medarbejdere. APV’en skal ikke laves for Arbejdstilsynets skyld, men fordi den er et rigtig godt ledelsesværktøj.

Hvorfor skal der udarbejdes en APV?
Formålet med APV’en er at få et overblik over din virksomheds arbejdsmiljø, og hvilke forhold, der evt. skal forbedres, samt lægge en plan herfor. Det gælder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og APV’en hjælper dig med at opretholde og sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Hvor ofte skal der udarbejdes APV?
Der skal udarbejdes APV som minimum hvert tredje år. Dog skal APV’en opdateres, hvis der sker ændringer i arbejdet, fx nye fremgangsmåder og værktøjer. Det gælder også, hvis du som arbejdsgiver får ny viden om eksisterende forhold af betydning i arbejdsmiljøet.

Hvordan skal APV’en udarbejdes?
Udover at den skal være skriftlig, er der ikke faste regler for, i hvilken form APV’en skal udarbejdes. Det vigtige er, at det bliver gjort, og at der efterfølgende bliver lavet en plan for, hvad der skal gøres for ændre på ting, hvem der har ansvaret for de forskellige punkter/tiltag, og hvad tidsrammen herfor er. Planen skal være tilgængelig for alle berørte medarbejdere.

APV’en indeholder 5 faser:

• Identifikation af arbejdsmiljøproblemer
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• Inddragelse af virksomhedens sygefravær
• Prioriteret handlingsplan
• Opfølgning