Under overskriften ”Den kollektive transport bør i højere grad finansieres af private virksomheder” fremhævede Henriette Kjær i et indlæg forleden i Altinget den stigende rolle, som private virksomheder bør spille i finansieringen af kollektiv transport.
Hun pegede på konkrete eksempler som Bavarian Nordic og Fujifilm Diosynth Biotechnologies, der har taget initiativ til at finansiere busruter for at sikre deres medarbejderes transportmuligheder. Disse initiativer er uden tvivl prisværdige og kan udgøre en del af løsningen på de udfordringer, vi står overfor i forbindelse med den kollektive transport. Dog er det afgørende at anerkende, at sådanne private initiativer ikke alene kan sikre den nødvendige mobilitet i landdistrikterne – her må det offentlige fortsat spille en central og aktiv rolle.
Afgørende forudsætning
Kollektiv mobilitet i landdistrikterne er en afgørende forudsætning for, at lærlinge og andre ansatte kan transportere sig til og fra arbejde. Det er ikke blot en logistisk udfordring, men en fundamental betingelse for at opretholde og styrke landdistrikternes økonomi og samfundsliv. Små og mellemstore virksomheder (SMVer) er selve rygraden i disse områder. De er med til at understøtte arbejdspladser, befolkningstilvækst og dermed også det lokale handelsliv, idrætsliv, skoler og daginstitutioner. Hvis ikke vi sikrer en ordentlig kollektiv transport i disse områder, risikerer vi at svække virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, hvilket vil have negative konsekvenser for hele samfundet.
SMVer har sjældent den økonomiske kapacitet til selv at finansiere busruter eller lignende transporttiltag, som større virksomheder kan. De er ofte afhængige af, at det offentlige løfter denne opgave, så deres ansatte har adgang til den nødvendige transport. Det er derfor helt afgørende, at det offentlige ikke trækker sig tilbage fra sit ansvar for at sikre en velfungerende kollektiv transport i landdistrikterne. Her kan private og offentlige partnerskaber bestemt bidrage til at skabe innovative løsninger, men det offentlige skal være garanten for, at der er en grundlæggende infrastruktur på plads.
En central udfordring, vi står overfor, er, at der ikke altid er økonomisk rationale i at opretholde visse busruter i landdistrikterne, hvor befolkningstætheden er lav. Men det, der ikke umiddelbart ser rentabelt ud på kort sigt, kan vise sig at være det på lang sigt. Ved at sikre kollektiv transport til og fra de lokale industriområder kan vi understøtte den lokale erhvervsudvikling, der i sidste ende bidrager til skatteindtægter og velfærd i hele samfundet. Det er en investering, der betaler sig tilbage i form af en sundere og mere stabil lokal økonomi og en styrkelse af sammenhængskraften, hvor man ikke føler sig koblet af ude i de enkelte landdistrikter.
Som minimum
Vi må derfor ikke glemme, at det offentlige har en vigtig rolle at spille, når det kommer til at sikre, at lærlinge, ansatte og borgere i landdistrikterne har adgang til pålidelig og regelmæssig kollektiv transport. Der kan selvfølgelig ikke køre busser rundt til alle virksomheder på alle tider af døgnet, men som minimum bør der være mulighed for kollektiv transport om morgenen og om eftermiddagen, så medarbejdere kan komme til og fra arbejde uden at være afhængige af privat biltransport.
Hvis vi fortsætter med at skære ned på de offentlige tilbud om kollektiv transport, risikerer vi i sidste ende at afvikle landdistrikterne. Det vil ikke alene ramme de små og mellemstore virksomheder hårdt, men også de lokalsamfund, der er afhængige af en stabil og velfungerende transportinfrastruktur. Som arbejdsgiverforening for mange SMVer i landdistrikterne må vi insistere på at vi tænker os godt om inden vi helt overlader finansieringen af den kollektive transport til virksomhederne selv. Set fra et SMV-perspektiv er det i hvert fald ikke rimeligt og ønskeligt. Derfor er det nødvendigt, at vi tager en grundig diskussion om, hvad det er for en udvikling, vi ønsker os, og hvordan vi bedst understøtter gode forhold for også fremadrettet at drive virksomhed i landdistrikterne – her spiller tankerne om fremtidens kollektive mobilitet en nøglerolle.
Offentlige og private partnerskaber kan bestemt bidrage positivt, men de kan ikke erstatte det offentliges grundlæggende ansvar for at sikre en infrastruktur som understøtter erhvervslivet også for SMV’erne.